Tidligere i år kunne Part
Two skrive 25 år på visitkortet, og det blev fejret ved at
lancere en jubilæumskollektion med det enkle navn Twentyfive. To kollektioner med
udgangspunkt i Part Twos
æstetiske univers har allerede tidligere på året hyldet det
populære mærke, men nu er den tredje kollektion at finde i butikken
i ILLUM.
Designchef Pernille Skriver har endnu engang skabt en forførende
og ekstravagant kollektion, der kaster elegance og glamour over en
kold og trist vinter. Kollektionen er bl.a. inspireret af 50'ernes
lingeri med corsage-snit og stikninger på tætsiddende silkekjoler
og toppe. Du finder også gulvlange kjoler med dybe udskæringer og
elegante one-shoulder kjoler, der smyger sig tæt til kroppen og
skaber en misundelsesværdig slank silhuet, i Part Twos bud på en sjovere og
smukkere vinter med Twentyfive.
Åbn galleriet og se et udvalg af den eksklusive Twentyfive
vinterkollektion, som du kan købe hos Part Two på 2. etage.








